Tørklædedebatten

’Tørklædedebatten’, som er det populære navn for debatten om, hvorvidt muslimske kvinder i Danmark skal have lov til at bære tørklæde eller ej, har eksisteret i lang tid og stopper nok ikke lige foreløbigt, da den løbende skifter karakter og omhandler forskellige ting. For eksempel har debatten indtil nu omhandlet ligestilling, integration, religionsfrihed, danske værdier, osv.

Tørklædedebatten begyndte for godt 10 år siden i Magasin, hvor en 14-årig praktikant blev bortvist fra sin praktikplads i stormagasinet, fordi hun bar tørklæde. Pigen lagde efterfølgende sag an og vandt, idet stormagasinets beklædningsregler ikke dækkede hovedbeklædning. Herefter fulgte andre sager, blandt andet mod Dansk Supermarked, men siden da har tørklædedebatten bevæget sig ud af retssalene. Både blandt politikere og i befolkningen generelt er der stærke holdninger og følelser forbundet med tørklædet, uanset om man er for eller imod.

Tørklædet fungerer som en konstant konfliktskaber, og det er ikke kun i Danmark, at man har debatteret tørklædets anvendelse. Også i andre europæiske lande har tørklædedebatten fået stor opmærksomhed. Essensen i tørklædedebatten i Danmark har primært været, at der på den ene side er nogle, der mener, at det muslimske tørklæde er kvindeundertrykkende og udtryk for en middelalderlig religion og livsførelse, der ikke hører hjemme i et moderne og frigjort land som Danmark. På den anden side er der dem, der mener, at netop et frigjort land som Danmark bør kunne rumme forskelligheder og derfor bør lade det være op til den enkelte kvinde, om hun vil bære tørklæde. Om man vil bære tørklæde eller ej betragtes altså her som et frit valg, kvinden har og selv træffer.

Tørklædedebatten blussede blandt andet op, da DR2 valgte at ansætte den tørklædeklædte muslimske kvinde, Asmaa Abdol-Hamid, som studievært i debatprogrammet Adam og Asmaa. I kølvandet heraf opstod en heftig debat om tørklæder. Et eksempel på denne debat var tv-programmet Debatten på DR2 (20.04.2006), hvor Vibeke Manniche, som dengang var forkvinde i foreningen Kvinder for Frihed, sagde, at tørklædeklædte muslimske kvinder skal betragtes som i tørklædets fængsel. Hun argumenterede for, at tørklædet skal ses som et symbol på kvindeundertrykkelse og derfor skal ud af det offentlige rum.  Som en af Vibeke Manniches moddebattører fremlagde Sherin Khankan, som er talskvinde i foreningen Forum for Kritiske Muslimer, at netop en muslimsk tørklædeklædt kvinde som Asmaa Abdol-Hamid bør ses som et eksempel på et brud med fordommen om tørklædet som kvindeundertrykkende, idet Asmaa fremtræder som både ressourcestærk, selvstændig og frigjort.

Tørklædet er med andre ord blevet omdrejningspunktet i en debat, som sætter religion, etnicitet og køn i spil på en meget kompleks måde. Debatten finder sted både internt blandt den ikke-muslimske del af befolkningen, men i høj grad også mellem den ikke-muslimske del af befolkningen og den muslimske minoritetsbefolkning. Da tørklædet, som vist, repræsenterer en del problematikker er det sidste ord i tørklædedebatten sandsynligvis heller ikke sagt endnu.

I klassen:

  • Kendte I til tørklædedebatten i forvejen?
  • Kender I til andre argumenter for- eller imod tørklæde end dem, der er anført i teksten?
  • Find argumenter for at gå med tørklæde hos kvinder, der har valgt at gå med tørklæde (enten via internettet eller ved at spørge nogen I kender, som går med tørklæde).
  • Diskuter hvordan tørklædedebatten hænger sammen med begreber som fx ytringsfrihed og religionsfrihed.

Tilbage