Retorikken omkring os og dem

Når vi skaber en fælles identitet spejler vi os ofte i ’de andre’. Vi sætter ’vi’ eller ’os’ i forhold til ’dem’ eller ’de andre’. På den måde bruger vi ’de andre’ til dels at forklare, hvem ’vi’ er, dels til at forklare hvem ’vi’ ikke er.

At skelne mellem ’os’ og ’dem’ er ikke nyt. Der findes mange historiske eksempler på denne skelnen, og vi præsenteres dagligt for eksempler på en sådan skelnen i medierne og i den politiske debat.

De sidste 50-60 år har Danmark ændret sig meget, hvad befolkningssammensætningen angår. Både globaliseringen og Danmarks medlemskab af EU har været medvirkende til, at omkring 10 procent af Danmarks befolkning i dag er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Af samme grund er der fokus på indvandring og integration i de danske medier og i den politiske debat. Debatten om indvandrere i Danmark, også kaldet ’indvandrerdebatten’, er et af de områder, hvor man hyppigt ser en skelnen mellem ’os’ og ’dem’. I debatten betyder ’vi’ eller ’os’ som regel danskerne, hvilket vil sige alle de etniske danskere, der bor i Danmark og har kristendom som religion. Mens ’de’ eller ’dem’ som regel betyder indvandrere, flygtninge og efterkommere, der kommer fra Mellemøsten, Asien og Afrika og har islam som religion.

I den politiske debat kan man se eksempler på sprogbrug, der deler befolkningen i et ’os’ og et ’dem’ på begge fløje. På den yderste venstrefløj bliver forskellene mellem ’os’ og ’dem’ ofte udlagt som positive og som udtryk for mangfoldighed og en positiv forskellighed. På den yderste højrefløj bliver indvandringen ofte set som en trussel for velfærdssamfundet og mod den danske kultur.

I medierne skelnes der ofte mellem ’dem’ (de etniske minoriteter) og ’os’ (de etniske danskere). Ved at bruge de to betegnelser overfor hinanden er medierne med til at skabe en forståelse af samfundet som bestående af to forskellige grupper, der står i modsætning til hinanden.

I de seneste år har der været en del forskning i, hvordan fremstillingen af ’os’ og ’dem’ i medierne påvirker vores måde at forstå samfundet og indvandrerdebatten på. Eksempelvis viser en undersøgelse, at hver gang der er negative historier om indvandrere i medierne, så øges befolkningens bekymring. Undersøgelsen viser også, at de historier, hvor ’de andre’ fremstilles negativt er bedre mediestof end de positive historier[1]. Af samme grund kan det være en god idé, at man altid forholder sig kritisk til det man hører og ser og stiller sig selv spørgsmål som fx: ’Er dette mon hele sandheden?’, ’Hvilke andre synspunkter kunne der være i denne sag?’ eller ’Findes der også eksempler på det modsatte?’.

Et eksempel på en sådan negativ fremstilling af ’de andre’ er Ekstra Bladets serie ’De fremmede’ fra 1997, der bestod af en række artikler om indvandrere, der misbrugte det danske velfærdssystem. Ekstra Bladet bragte nogle historier om indvandrere, der udnyttede velfærdssystemet og fremstillede det, som om de repræsenterede større etniske grupper. Kampagnen skabte stor debat om både hullerne i velfærdssystemet og hvorfor enkelte danskere har nogle bestemte holdninger til etniske minoriteter generelt. Serien skabte dog også debat om, hvorvidt Ekstra Bladet var gået for vidt i deres artikler. Ekstra Bladets artikelserie er et eksempel på, hvordan medier kan være med til at sætte en debat i gang og skabe bestemte opfattelser og omtale af ’de andre’.


[1] Lise Togeby: Selvgjorte nyheder. 24.10.1997.

I klassen:

  • Diskuter eventuelle positive og negative konsekvenser ved at skelne mellem ’dem’ og ’os’.
  • Kom med eksempler på opdelingen mellem ’dem’ og ’os’, som I har hørt eller læst.
  • Find artikler i avisen eller på internettet, hvor forfatteren skelner mellem ’dem’ og ’os’.

Tilbage