Religiøse symboler og religiøs påklædning

Inden for de fleste religioner er der religiøse symboler. Et symbol er noget, der skal repræsentere noget andet, fx symboliserer et hjerte ofte kærlighed. I en religiøs sammenhæng forbindes symboler både med tegn og påklædning. Religiøse symboler har eksisteret i lige så lang tid, som de religioner de tilhører, og selvom nogle af symbolerne har ændret udseende med tiden, har mange symboler beholdt deres oprindelige form. Eksempelvis har man i kristendommen et kors som symbol, jødedommen har en stjerne som symbol og islam har en halvmåne.

Den religiøse påklædning er en påklædning, der knytter sig til en religion. Det er altså en måde man kan klæde sig på, der viser, hvilken tro man tilhører. For eksempel bærer nogle muslimske kvinder et tørklæde – også kaldet hijab, og nogle jødiske mænd går med en lille sort rund hat, kaldet en kalot. Der er ikke noget lige så kendt eksempel på kristent hverdagstøj, men den sorte præstekjole og den hvide pibekrave, som præsten har på ved gudstjeneste, var oprindeligt en borgerdragt, som siden er blevet arbejdstøj for folkekirkepræster.

Det er sjældent, at en religion direkte dikterer, at man benytter sig af den tilhørende religiøse påklædning, ligesom der kan være forskellige fortolkninger af, hvordan man skal fortolke religiøse teksters udsagn omkring religiøs påklædning. I Danmark ser man således eksempler på muslimske kvinder, der bærer tørklæde, og muslimske kvinder der ikke gør. Ligesom mennesker tillægger deres religion forskellig betydning, kan der også være mange forskellige grunde til at anvende både tørklædet eller andre religiøse påklædninger. Eksempelvis benytter nogle den religiøse påklædning som del af en måde at praktisere religionen, mens andre gør det af kulturelle årsager eller som del af et ungdomsoprør eller for at demonstrere selvstændighed.

Religiøs påklædning har været et meget omdiskuteret emne siden 1999, hvor en fransk pige nægtede at tage sit tørklæde af i en undervisningstime. I Frankrig har man efterfølgende besluttet at forbyde både religiøs påklædning og religiøse symboler i offentlige institutioner som fx skoler, ministerier osv. Dette gælder for alle synlige religiøse symboler, fx muslimske kvinders tørklæde, kristnes kors og jøders brug af kalot. Forslaget blev gennemført i 2004 med argumenter om, at det ville styrke sekulariseringen, hvilket betyder, at staten og lovene er adskilt fra religiøse love og traditioner. Derudover mente man også, at det var en måde, man kunne undgå en for stor islamisk indflydelse.

I Danmark har der, som i de fleste øvrige lande i Europa, også været en debat om brugen af tørklæde. Det er den debat, vi i Danmark kender som ’tørklædedebatten’. Debatten har blandt andet handlet om, om man vil tillade muslimske kvinder at bære tørklæde eller ej. I 2004 blev det dog afgjort i Folketinget, at man i Danmark ikke vil lave et forbud mod at bære tørklæde. Baggrunden for forslaget, om hvorvidt man skal forbyde tørklæde, bunder i, at der har været bekymring om, hvorvidt det er kvindens eget valg at bære tørklæde, eller om muslimske kvinder bærer tørklæde af tvang, og at tørklædet dermed er et udtryk for undertrykkelse af kvinder. Hvis grunden er, at man går med tørklæde af tvang, er det ifølge mange lande i Europa ulovligt, da ingen må tvinges til noget imod deres vilje. Så længe at muslimske kvinder har et valg, og dermed ikke er underlagt tvang, er det i Danmark ikke ulovligt.

I Dansk Boldspil Union (DBU) har man forsøgt at tackle tørklædedebatten på en lidt alternativ måde.  Man har forsøgt at holde spørgsmålet om religion adskilt fra spørgsmålet om, hvorvidt man må bære tørklæde. Ifølge det internationale fodboldforbunds regler er det under en fodboldkamp ulovligt at bære religiøse symboler, hvorfor Dansk Folkeparti har været imod DBU’s beslutning omkring at lade en muslimsk kvinde spille med tørklæde på. DBU har reageret ved at fastholde, at de følger reglerne, fordi tørklædet i denne sammenhæng ikke betragtes som et religiøst symbol, men en beklædningsgenstand ligesom andet, man kan komme i håret. DBU sammenligner med den brasilianske fodboldspiller Ronaldinho, der får lov til at spille med hårbånd, der dækker hans hår. DBU forklarer yderligere, at det ville være en kæmpe problem, hvis man forbyder brugen af tørklæde til kvinder, da det ville udelukke mange piger i fx Asien og Afrika fra at spille fodbold.

I klassen:

  • Kom med eksempler på flere religiøse påklædninger.
  • Hvad er fordele og ulemper ved religiøse påklædninger?
  • Hvad er jeres forklaring på, at nogle vælger at gå med tørklæde, mens andre ikke gør?
  • Reflekter over, hvordan I ville reagere på et tørklædeforbud i danske skoler.
  • Mener I, at man kan skille tørklædedebatten fra debatten om religion, sådan som DBU har valgt at gøre det?

Tilbage