Konvertering – vejen til religiøsitet

Nogle vokser op i en religiøs familie, mens andre familier ikke er religiøse. Uanset hvad, vil børnene i både de religiøse og de ikke-religiøse familier med tiden skulle tage stilling til familiens religiøsitet eller mangel på samme. Nogle ønsker måske at gå fra ikke at have en religion til at have en, andre ønsker at frigøre sig fra familiens religion, mens andre igen ønsker at ændre deres religion til en anden. Når man skifter religiøsitet kaldes det at konvertere, og en person der konverterer kaldes en konvertit. Nedenfor fortæller Simone om, hvordan hun som 19-årig valgte at konvertere til islam, og hvad der lå til grund for hendes beslutning om at gøre det.

Mit forhold til religion før jeg konverterede

Da jeg var 14 år, gik jeg i moske af ren interesse for Islam – en interesse, der helt sikkert stammede fra min omgangskreds og de veninder, som jeg voksede op med. Da jeg var omkring 5-6 år så jeg, hvordan mine veninder bad med deres forældre, og allerede da jeg var 9 år, tog jeg med mine pakistanske veninder til nogle muslimske arrangementer.

Mit liv før jeg kom i kontakt med Islam

Jeg har nok altid været i kontakt med Islam via min omgangskreds. Men da jeg var omkring de 16-18 år gik jeg i byen, som alle andre på min alder. Da jeg så konverterede, fravalgte jeg selvfølgelig nogle ting, såsom at gå i byen og drikke. Men det var jeg godt var klar over, inden jeg konverterede. Nogle af de veninder jeg gik i byen med mistede jeg efterfølgende, men det var lige så meget, fordi vi nok vokset fra hinanden. I forhold til mine barndomsveninder, så forstår de Islam i og med de fleste selv er opvokset med det, så de respekterer det.

En dag var jeg pludselig klar

Jeg mødte min nuværende mand, da jeg var 17 år. Men selv før jeg mødte ham, havde jeg kendskab til Islam, og der gik stadig et par år efter jeg mødte ham til jeg konverterede, så jeg synes ikke, at han har haft indflydelse på mit valg. Tværtimod blev han næsten mere religiøs efter jeg konverterede, og det var ikke en nødvendighed for at vi kunne være sammen, at jeg skulle konvertere. Jeg synes altså ikke, at det var en bestemt begivenhed i mit liv, der fik mig til at konvertere. En dag føltes det bare rigtigt, og jeg følte mig klar, så jeg konverterede.

Mine overvejelser omkring religion før jeg konverterede

Da jeg var 14 år overvejede jeg at begynde og gå i kirke, så jeg har overvejet at blive kristen og jeg overvejede på et tidspunkt også at blive buddhist. Men mine overvejelser om Islam som religion var mere seriøse. Det var dog meget svært for mig, fordi jeg var bange for hvordan min familie ville tage imod mig, hvis jeg konverterede. Jeg følte heller ikke, at jeg var moden nok til at tage beslutningen om at blive muslim dengang, da jeg kun var 14 år, så jeg ville vente lidt. Da jeg så fik religion på HF, blev jeg meget interesseret igen. Jeg læste utroligt meget om både kristendom, buddhisme og Islam. Jeg begyndte også at opsøge nogle forskellige moskeer og at komme der ret ofte.

Den endelige beslutning

Jeg konverterede, da jeg var 19 år. En dag da jeg var i moskeen, føltes det bare rigtig for mig at konvertere. Så jeg gjorde det. Det skete ved, at jeg skulle sige trosbekendelsen foran to kvinder, som jeg egentlig ikke kendte, og foran en imam. Jeg var chokeret bagefter over at det gik så hurtigt.

Det skete faktisk ret pludseligt, men jeg følte mig klar og havde lyst til at gøre det. Det var lidt mærkeligt. Jeg kan huske, jeg ringede til min mand og sagde det, og han blev også meget overrasket men også glad.

Mit forhold til moskeen

Første gang jeg var i moske, var jeg 14 år. Min venindes nuværende mand gik i den moske, som hun besøgte. Så det var første gang jeg rigtigt gik i moske. Jeg har siden været i mange forskellige moskeer. I nogle af dem praktiseres Islam på en måde jeg uenig i, fordi de har deres helt egen forestilling omkring, hvad Islam er. Det jeg godt kan lide er den mere spirituelle del af religionen.

Andres reaktioner på min beslutning

Jeg var faktisk meget bange for, hvad min familie ville sige til det. Da jeg sagde det, begyndte de at græde og blev kede af det. Min mor havde en opfattelse af Islam som værende undertrykkende, og hun har selv været kvindeforkæmper, så hun mente, at jeg gik tilbage i tiden. Det tog hende lidt tid at vænne sig til tanken, men nu har hun accepteret mit valg. Generelt føler jeg mig ret accepteret som konvertit, men jeg har fået mange sjove reaktioner på, at jeg er muslim. Fx på mit studie, fordi jeg ikke kan sidde sammen med de andre og drikke en øl, som de gør. Der er også mange som spørger mig, om det er fordi min mand er muslim. Men det er det jo ikke, siger jeg bare. Jeg tror måske også, at det kan være lidt svært på arbejdsmarkedet som muslim, især hvis man bærer tørklæde, som nogle af mine veninder gør.

Beslutningens betydning for min livsførelse og min hverdag

Jeg er holdt op med at drikke og spiser kun halal – og selvfølgelig ikke svinekød. Et stykke tid efter jeg havde sagt det til min mor, accepterede hun det. I starten var min mor og min far bekymrede, og nogen i min familie kendte næsten ikke noget til Islam, og troede jeg ikke måtte tage en uddannelse. Men da jeg fik forklaret dem, hvordan det var, har de siden accepteret det fuldt ud. Min mor har også altid sagt, at man skal gøre, hvad man vil. Det betyder meget for min hverdag, at jeg er muslim. I alle mine handlinger, har jeg Islam i baghovedet. Det handler altid om at være god mod andre. Selv om jeg fx er træt, vil jeg stadig gerne hjælpe andre. Jeg er hele tiden fokuseret på at være et godt menneske. Det gælder også, hvis jeg er blevet uvenner med en veninde, for Islam siger, at man ikke må være uvenner i mere end 3 dage. Det overholder jeg også.

Om mine venskaber efter jeg konverterede

Jeg går til noget Islam-undervisning, hvor vi er 4-5 stykker, som alle er kvinder og konvertitter. Men de er mere bekendte, end de er mine venner. Jeg ser dem ikke rigtig udenfor moskeen, men vi har jo meget til fælles, og jeg er meget glad for at gå der. Altså alle mine bedste veninder er muslimer, men ikke alle er praktiserende. Jeg har en veninde, der er konvertit, og jeg føler vi kan støtte hinanden, så vi er nok blevet tættere eftersom vi har noget mere til fælles.

I klassen:

  • Hvad har været den væsentligste årsag til, at Simone er konverteret til Islam?
  • Hvorfor reagerer Simones familie med skepsis overfor hendes valg?
  • Hvad kan være grundene til, at Simone primært omgås andre konvertitter og muslimer?
  • Snak om, hvordan kan tørklædet være med til at lukke nogen inde eller ude af et fællesskab.

Tilbage