Hvem er jeg?

Hvad bestemmer, hvad man er, hvem man er, og hvor man hører til? Identitet er et relativt nyt begreb og bruges som regel til at sige noget om de træk ved en person, der kendetegner og som gør en person forskellig fra alle andre. På denne måde minder begrebet ’identitet’ meget om et begreb som fx ’personlighed’.

I gamle dage snakkede man ikke så meget om identitet. Identitet handlede mere om ydre ting, såsom det sted man var opvokset eller hvad ens forældre lavede. Det var den slags faktorer, der var med til at bestemme, hvem man var, og hvad man ville blive, fordi man ofte gik samme vej som ens forældre. Hvis man fx præsenterede sig som ’købmand Eriksens datter’ var det viden nok til, at andre vidste, hvem man var, og hvor i samfundet man hørte til.  I dag spiller identitet imidlertid en lidt anden rolle. I dag taler man om, at vi i højere grad end tidligere selv er med til at bestemme, hvem vi er, og at vi ikke behøver at blive det samme som vores forældre. Det hænger blandt andet sammen med, at vi har langt flere valgmuligheder, end man havde i gamle dage fx i forhold til uddannelse, fritidsinteresser osv. Vi er derfor mindre tilbøjelige til at følge i vores forældres fodspor.

Når vi taler om identitet i dag er det med andre ord ud fra en ide om, at identitet er noget vi selv er med til at skabe og ikke som i gamle dage er noget, der er bestemt på forhånd på baggrund af familiens baggrund.

I teorien skelnes der mellem to typer identitet: den personlige identitet og den sociale identitet. Den personlige identitet handler om en persons egen følelse af, at ’dette er virkelig mig’. Samtidig er den personlige identitet de særlige kendetegn, egenskaber, færdigheder, adfærdsmønstre og karaktertræk, som andre mennesker kender personen på (fx kropssprog, stemme, udseende, væremåde, osv.). Den sociale identitet kaldes også for gruppeidentitet. Den handler om personens ønske om at passe ind i en gruppe og dermed at ’høre til’. Den sociale identitet handler især om den måde, en person ønsker at andre skal se og opfatte deres personlige identitet på. Vi kan selv være med til at påvirke, hvordan vi gerne vil ses, eller signalere hvem vi er, gennem vores handlinger (fx gennem vores tøjstil, vores musikvalg, vores fritidsaktiviteter, osv.).

Den personlige og den sociale identitet kan ikke adskilles. De skaber til sammen vores identitet. Den personlige identitet giver os følelsen af at være os selv og at være den samme i dag, som vi var i går. Den sociale identitet giver os muligheden for fællesskab med andre og tilhøre en gruppe. Identitet ikke er noget vi fødes med. Vores identitet udvikler og ændrer sig livet igennem. Vores identitet er ikke statisk, men påvirkes af vores forældre, af venner, af samfundet og de oplevelser, vi gør os gennem livet.

I klassen:

  • Hvad forskellen er på personlig identitet og social identitet?
  • Kan man kun have én, eller kan man godt have mange identiteter?
  • Kan man vide noget om en persons identitet ud fra personens udseende?
  • Er der nogle forhold, som er vigtige for en persons identitet, som ikke er blevet nævnt i teksten?
  • Gå sammen i grupper på 4-6 personer. Tag nogle gamle ugeblade eller aviser og find 3 portrætter af personer, som I klipper ud og lægger på bordet foran jer. Diskuter i fællesskab om I alene ved at kigge på billederne (og altså uden at kende personerne på forhånd) er i stand til at sige noget om personernes identitet? Argumenter for jeres synspunkter.
  • Lav hver især en liste med 5 punkter, som I mener, kendetegner jeres identitet – gerne i prioriteret rækkefølge. Derefter sætter I jer sammen parvis og begrunder de punkter, I har medtaget på listen. Hvis opgaven er svær, kan I tage udgangspunkt i jeres rolle som søn/datter, flaskedreng, jeres religion, tøj- og musiksmag, osv.

Tilbage