Fordomme og diskrimination

Fordom betyder at dømme på forhånd. En fordom er en forudfattet, ofte negativ holdning, som typisk er dannet på et mangelfuldt eller forkert grundlag, og som man har svært ved at ændre. Det er en dom, der er dannet forud for en sikker viden – derfor: for-dom. Fordomme kan både være positive og negative. En positiv fordom kan være, at man mener, at jyske håndværkere er troværdige, eller at asiatiske børn er gode til matematik. Oftest er fordomme dog negative, som at man fx mener, at overvægtige mennesker er dovne, eller at enebørn er forkælede.

Fordomme har altid eksisteret i alle former for kulturer og skyldes ofte uvidenhed om den eller dem, man har fordomme overfor. Når Danmark har udviklet sig fra at være befolkningsmæssigt meget ens til at være sammensat af mange forskellige kulturer, betyder det samtidig, at man støder på mennesker i sin dagligdag, som ikke ligner en selv, og som måske gør tingene på en anden måde end man er vant til. Nogle mennesker reagerer på samfundsudviklingen med stor interesse og nysgerrighed overfor, hvad nye kulturer kan bibringe samfundet, mens andre reagerer med usikkerhed og tvivl overfor, hvad det kan betyde for landets oprindelige kultur, at der kommer nye mennesker til landet.

Fordomme kommer af manglende kendskab til eller viden om andre mennesker. Hvis alle der boede i Danmark kendte hinanden, ville alle vide, at der både findes troværdige og utroværdige jyske håndværkere, og at der både findes enebørn, som er blevet forkælede og enebørn, som ikke er. Men fordi alle umuligt kan kende alle, tager vi udgangspunkt i både egne erfaringer, og ting vi hører, når vi skal forstå eller danne os en mening om noget eller nogen.

Hvis vi spørger en ældre dame om vej, og hun er sød og hjælpsom, så vil vi forvente den samme imødekommenhed og hjælpsomhed næste gang, vi skal spørge en ældre dame om vej. Omvendt vil vi have negative forventninger til mødet med unge mænd, hvis vi tidligere har følt os truet eller generet af en ung mand. Når vi sådan dømmer en hel gruppe af mennesker på forhånd eller breder vores enkeltstående erfaringer ud til at gælde for alle, kalder man det også at generalisere. At forestille sig, at forskellige typer mennesker er på bestemte måder uden at kende dem, kalder man også, at man ser andre som stereotyper.

Begrebet stereotyper har tidligere været på samme måde som fordomme, men i dag ser man nærmere sådan på det, at fordomme ofte udspringer af stereotype forestillinger. En stereotyp er en stærkt forenklet eller overdrevet og ofte fejlagtig generalisering om en hel gruppe af mennesker – som regel baseret på køn, alder, etnicitet, religion osv. Et eksempel på en stereotyp opfattelse af andre kan være, at kvinder ikke har forstand på biler og elektronik, eller at alle grønlændere er hjemløse og fordrukne.

Fordomme og stereotyper er ikke nødvendigvis problematiske i sig selv, og behøver ikke at være forbundet med noget negativt. Imidlertid kan fordomme og stereotype opfattelser have nogle meget uheldige konsekvenser. De kan føre til forskelsbehandling eller diskrimination. Ordet diskrimination bliver som regel brugt som en bred betegnelse for negativ forskelsbehandling af bestemte grupper mennesker. Når vi taler om diskrimination i Danmark, er det oftest den særlige form for negative forskelsbehandling der finder sted på baggrund af køn, race, hudfarve, afstamning, nationalitet eller etnisk oprindelse.

I Danmark skelnes der ofte mellem direkte og indirekte diskrimination. Et eksempel på direkte diskrimination kan fx være, hvis en dørmand på et diskotek afviser en ung mand med anden etnisk baggrund med den begrundelse, at han ikke er ønsket pga. hans etnicitet eller hudfarve. Indirekte diskrimination er en bestemmelse, en regel eller en praksis, som tilsyneladende er neutral, men som stiller nogle dårligere pga. deres etniske oprindelse. Et eksempel herpå er, hvis virksomheder indfører påklædningsregler, som forbyder deres ansatte at bære hovedtørklæde, hvilket udelukker en gruppe etniske muslimer.

I klassen:

  • Forklar begreberne stereotyper og fordomme med jeres egne ord.
  • Udarbejde en liste i fællesskab over alle de stereotyper og/eller fordomme, I kan komme i tanker om. Diskuter derefter sandfærdigheden eller rimeligheden i de eksempler, der kommer frem.
  • Kom med eksempler på, at fordomme har ledt til negativ forskelsbehandling eller konflikter i samfundet.
  • Gå sammen i grupper på 4-6 personer. Find eksempler på stereotyper og fordomme i ugeblade og aviser, og argumenter for, hvordan det de har valgt at fremhæve er udtryk for fordomme eller stereotyper. Saml op i fællesskab, hvor hver gruppe kommer med eksempler.
  • Gå sammen i grupper på 4-6 personer. I grupperne skal I komme med bud på løsninger til, hvordan man kan modarbejde fordomme eller stereotype forestillinger. Saml op i klassen.
  • Lav en tegning hver især, der fortæller noget om fordomme. Hæng tegningerne op og præsenter jeres tegninger for hinanden.

Tilbage