Fordomme i praksis

Nedenstående er en række uddrag fra interviews foretaget med elever på 7.-9. klassetrin på skoler i København, Århus og Odense, der viser noget om fordomme i praksis. Interviewene er lavet i forbindelse med projektet Vores Fælles Fremtid.

Uddrag 1:

Interviewer: Hvis I nu sammenligner jer selv med andre skoler i byen, hvad synes I så, der er godt eller skidt ved jeres egen skole, eller hvordan tror I, at skolerne er forskellige?

Elev: Jeg går til noget på Østerbro, og når jeg siger, at jeg bor på Nørrebro, og foreslår at vi skal lave noget sammen en dag, så tøver de sådan helt. Jeg har også en veninde, som går på en anden skole, og når jeg fortæller om sådan nogle ting, som er helt logiske for mig, så står hun bare sådan ’Okay, hvad er det for noget?’… Ramadan og Eid og sådan noget, det anede hun ikke noget om, fordi det bruger de slet ikke ude på hendes skole.

Elev: Jeg tror, at når man går her, så får man færre fordomme om andre kulturer, fordi man lærer dem at kende. Så tror man ikke, at dem der kommer fra Albanien er på en bestemt måde, fordi man møder folk fra alle mulige forskellige lande og opdager, at der ikke er den store forskel.

Elev: Der er nogle der har fordomme om vores skole, fordi den ligger på Nørrebro, og her er mange indvandrere.

Elev: Der er også mange, der er bange for at gå på Nørrebrogade og som siger: ’Hvordan tør du bo på Nørrebro?’ og jeg er bare sådan ’Okay, jeg bliver jo ikke skudt på!’

Elev: Jeg bor på Vesterbro, og når jeg snakker med mine danske veninder fra gården, så spørger de, hvordan jeg kan holde ud at gå i skole på Nørrebro. De tror her er Bandidos og Hells Angels, og jeg er bare sådan ’Okay, de er altså ret venlige derovre’.

Elev: Der var også engang en, der spurgte om han ikke skulle følge mig hjem, men da jeg fortalte ham, at jeg boede på Nørrebro, så var han sådan ’Okay, jeg tror bare jeg lader være’.

Interviewer: Men I oplever ikke selv, at der er noget at være bange for her?

Elev: Overhovedet ikke.

Uddrag 2:

Elev: Jeg synes, at man burde blande eleverne lidt mere sammen. Hvis jeg gik i en klasse, hvor der kun var tosprogede, så ville jeg ikke vide noget om andre, når jeg fx kom ud på arbejdsmarkedet. Så ville jeg ikke kunne snakke med danskerne, eller kunne have sådan et forhold til dem, som jeg har nu. Det gælder også danskerne, hvis de kun går i en dansk klasse, så bliver det også sværere for dem.

Elev: Der er mange af mine forældres venner, de kan godt være racister. Men det er fordi de ikke ved, hvordan det er, fordi de aldrig har lært nogen [tosprogede] at kende.

Elev: De har mange fordomme og sådan noget.

Interviewer: Har I også prøvet selv at være ude for, at I har tænkt noget om nogen med en anden baggrund end jer selv, som har vist sig ikke at være rigtigt? Jeg tænker på det her med, at nogle gange har man måske nogle forestillinger om, hvordan tingene er, og dem får man så hele tiden be- eller afkræftet…

Elev: Ude i Gellerup, som er den største ghetto her i Århus, der er fx ikke, som folk siger, der er. Jeg bor deroppe og går rundt deroppe, og alligevel føler jeg mig ikke bange. Selvfølgelig kan jeg godt se, at der er grupper, og man ved godt, hvem der gør sådan og sådan, men alligevel føler jeg ikke, at det er så slemt, som folk siger. Jeg bor der og er opvokset der.

 Uddrag 3:

Interviewer: Ville det betyde noget, hvis man nu fx tog halvdelen af jeres klasse og byttede den ud med en klasse, hvor der gik flere elever med en anden baggrund end dansk?

Elev: Jeg tror, at det ville være meget anderledes, for vi kommer sådan fra, at vi er vant til at alle kan dansk…

Elev:… og alle er bare sådan pære-danskere…

Elev: Jeg tror også, at selvom folk siger vi klæder os meget ens, så har vi meget forskellig tøjstil. De er sådan lidt mere poppet i det.

Interviewer: Hvem er det?

Elev: Indvandrerpigerne. De går ikke i det samme tøj.

Elev: Jeg synes heller ikke, de går i det samme tøj.

Interviewer: Hvad er forskellen?

Elev: De har meget højt hår, du ved.

Elev: Nogen af dem.

Elev: Mange af dem.

Elev: Der er mange af dem, der ikke går i særlig dyrt tøj.

Elev: Billigere tøj. Anderledes tøj.

Elev: Vi har måske bare ikke lige den samme stil som dem.

Elev: Jamen, det er jo sådan noget man gør, hvis man ikke har så mange penge. Tøj er jo dyrt.

Interviewer: Er det vigtigt, at man ligner hinanden – fx at alle går i mærketøj? Eller at man har samme stil?

Elev: Altså, det er jo ikke sådan, at man dømmer folk, fordi de ikke har det samme tøj på. Jeg tror bare, at man tænker over, at det ikke lige er det, man er vant til at se, fordi her i vores klasse har vi jo sådan meget den samme stil. Der er ikke nogen der skiller sig ud på nogen måde.

I klassen:

  • Diskuter tematikker fra de tre interviewuddrag (fx fordele og ulemper ved at ligne hinanden eller ved at være forskellige, at andre har fordomme om ens skole eller det kvarter man bor i – eller omvendt, at man selv har fordomme mod andre skoler, boligområder, osv.).
  • Diskuter hvilke konkrete fordomme, der kommer til udtryk i de tre uddrag fra interviewene?

Tilbage