Arbejdsmarkedet nedbryder fordomme

Følgende artikel er publiceret i Information (25.07.2007), og er skrevet af Christian Andersen. Artiklen handler blandt andet om, hvordan mødet mellem etniske danskere og muslimske danskere på de danske arbejdspladser kan være med til at nedbryde fordomme mellem grupperne.

Grå hverdag nedbryder fordomme            

Selv om etniske danskere og danske muslimers opfattelse af hinanden er præget af fordomme, er det mentale murværk imellem dem så småt begyndt at slå revner

Ikke alle danske muslimer går rundt med en lille terrorist i maven, og langt fra alle etniske danskere er racister.

Selv om etniske danskere og muslimske danskeres gensidige forventninger til hinanden er præget af fordomme og stereotyper, er der tegn på, at vrangforestillingerne er ved at blive afløst af et mere retvisende billede.

Det mener både professor Ulf Hedetoft, der er leder af Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID), og Torben Møller-Hansen, direktør for Foreningen Nydansker, der har til formål at nedbryde barrierer mellem indvandrere og arbejdsmarkedet. “Hver dag er der flere og flere virksomheder, der inddrager nydanskere som en fast, kvalificeret bestanddel af deres arbejdskraft, og det er guld værd for den normalisering af forholdet mellem etniske danskere og indvandrere, som er nødvendig,” siger Torben Møller-Hansen.

Behov bryder fordomme

Ulf Hedetoft peger også på, at udviklingen på arbejdsmarkedet bidrager til at nedbryde fordomme.

“Mens indvandringen de sidste 20-30 år primært har været familiesammenføringer eller flygtninge, så anerkender man nu på højeste niveau, at der er behov for indvandring af arbejdskraft. Det sætter en ny ramme for diskussionen om indvandring i Danmark. Den restriktive diskurs, som især Dansk Folkeparti, men også både den nuværende og forrige regering har stået for, kan man ikke opretholde i en situation, hvor man har et presserende nationaløkonomisk behov for arbejdskraft udefra,” siger Ulf Hedetoft.

Gråtoner

At etniske danskere og muslimske danskeres indbyrdes forventninger til hinanden er præget af stereotyper kommer hverken bag på Torben Møller-Hansen eller Ulf Hedetoft.

“Det billede, de fleste opererer med, er fiktivt. Ni ud af 10 danskere har ikke kontakt til en nydansker og omvendt, og det skaber grobund for stereotyper,” siger Torben Møller-Hansen.

Ulf Hedetoft er enig:

“Når det, man tænker om andre, ikke beror på personlig erfaring, men alene på det man har hørt, har man en tendens til at pakke det hele sammen i nogle almene, stereotype forestillinger. Man søger sine faste kategorier og forestillinger bekræftet, så man kender verden og ved, hvordan den skal inddeles,” siger han.

Det er i høj grad den offentlige debat og mediernes fremstilling af muslimer, der har dannet grobund for de fastgroede forestillinger, mener Torben Møller-Hansen:

“Pressen er ikke medie for den røvkedelige virkelighed. Åbner du for en TV-avis, ser du enten det gode eksempel, hvor en repræsentant fra kongehuset er på besøg hos den succesfulde indvandrer, eller også får du historien om en lurende terrorcelle. Vi får ikke det altoverskyggende gråtonebillede af den almindelige hverdag” siger han.

Netop mødet mellem etniske danskere og muslimske danskere i den helt almindelig hverdag er nøglen til at nedbryde de gensidige fordomme etniske danskere og indvandrere imellem, mener Torben Møller-Hansen. Og den udvikling er godt i gang rundt om på arbejdspladser, skoler og daginstitutioner.

Tid er ikke nok

Ulf Hedetoft betoner, at der rundt om i kvarterløftprojekter, naboinitiativer og blandt sagsbehandlere i kommunerne er en stigende tendens til at anerkende hinandens forskellighed. Og den anerkendelse vil efterhånden rodfæste sig og aflive de fastgroede forestillinger – også på samfundets højere niveauer.

“Det er klart, at den slags tager tid. Det tog også tid at lære at leve sammen for danskerne, da befolkningen fra landet i stor stil flyttede ind til byerne. Men det er vigtigt at slå fast, at tid i sig selv ikke er nok,” siger han og peger på indvandrerkvinderne som en gruppe, der behøver særlig opmærksomhed.

Ulf Hedetoft mener også, at Muhammed-krisen på længere sigt kan vise sig at få en positiv effekt på forholdet mellem etniske danskere og muslimske danskere:

“Tegningekrisen har betydet, at man i den politiske diskurs er blevet lidt mere forsigtig med at være alt for udfarende og er lidt mere fornuftig i den måde, man vælger at tale på. Og det betyder noget uanset, hvad man ellers mener om tegningerne. Den måde, vi taler om tingene på, har en betydning,” siger han.

I klassen:

  • Find frem til artiklens vigtigste budskaber i fællesskab.
  • Hvordan kan arbejdsmarkedet være med til at nedbryde fordomme?
  • Snak om andre eksempler på steder i samfundet, som man kan forestille sig har en opblødende effekt på fordomme mellem forskellige befolkningsgrupper.

Tilbage