Begrebskassen

D

Diskurs

En diskurs beskrives ofte som en social ramme der er med til at bestemme, hvad der kan siges om et bestemt emne. Der kan være mange forskellige måder at tale om det samme på eller sagt med andre ord: flere diskurser omkring det samme emne.

Diskrimination

Diskrimination er en bred betegnelse for negativ forskelsbehandling af bestemte grupper af mennesker. Det kan for eksempel være, at bestemte grupper af mennesker behandles dårligere eller anderledes på grund af deres køn, alder, etnicitet osv. Når vi taler om diskrimination i Danmark, tænker vi oftest på den særlige form for negative forskelsbehandling, der hænger sammen med race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse.

Diskrimination kan være direkte, fx hvis en dørmand på et diskotek afviser en person med anden etnisk baggrund med den begrundelse, at man ikke ønsker nydanskere på stedet. Eller hvis afvisningen (fx forkert tøj eller forkerte sko) dækker over, at man ikke ønsker personer med anden etnisk baggrund ind på diskoteket, mens etniske danskere med samme påklædning lukkes ind. Diskrimination kan også være indirekte, hvis der fx er tale om en bestemmelse, en regel eller en praksis, som tilsyneladende er neutral, men som stiller nogle ringere pga. deres etniske oprindelse. Et eksempel herpå kunne være, at man bad jobansøgere om at aflægge en sprogprøve, selvom sproget ikke er nødvendigt for at udføre arbejdet.

I Danmark er hverken direkte eller indirekte diskrimination tilladt, og det er op til domstolene at fastslå, hvorvidt en anklage om diskrimination har sin rigtighed – om der er tale oplevet og/eller reel diskrimination. Oplevet diskrimination er den individuelle oplevelse, som en person har af at være blevet behandlet anderledes på grund af etnicitet, mens reel diskrimination er når forskelsbehandlingen beviseligt skyldes etnicitet, selvom den kan begrundes anderledes. Hvis det fastslås ved dom, at der er forekommet diskrimination, kan vedkommende der har diskrimineret straffes med bøde eller fængsel.

E

Etnicitet

Ordet etnicitet siger noget om folkeligt tilhørsforhold og bruges blandt andet til at udskille samfundsgrupper, der både af sig selv og andre opfattes som værende en særlig gruppe, der adskiller sig fra andre grupper i samfundet.

Når vi taler om etnicitet, tænker vi især på bestemte kendetegn, der forbinder en bestemt gruppe mennesker til hinanden og dermed knytter dem sammen i en etnisk gruppe eller som et folkeslag. Det kan både være kendetegn som umiddelbart kan ses og høres, som for eksempel at udseendet har fællestræk eller at der tales et andet sprog, men det kan også være kendetegn vi ikke umiddelbart kan se som fx livsform, kultur m.m.

Oplevelsen af, at nogen (én selv eller andre) tilhører en bestemt etnisk gruppe, hænger som regel sammen med et eller flere af disse forhold:

  • Fælles fysiske kendetegn som for eksempel hudfarve, hårfarve, ansigtstræk osv.
  • Fælles sprog eller modersmål.
  • Fælles historie eller skæbnefællesskab (dvs. at tilværelsen har formet sig på nogenlunde samme måde for to eller flere mennesker)
  • Fælles position i samfundet (som for eksempel at udgøre et mindretal eller et flertal i befolkningen i det land, hvor man bor)
  • Fælles religion
  • Fælles kultur og livsvaner
  • Fælles værdier
  • Fælles rettigheder (som for eksempel stemmeret, statsborgerskab osv.)

Det kan også være mere personlige forhold, som er med til at udskille en etnisk gruppe som for eksempel værdier og holdninger (fx syn på opdragelse eller skolegang) eller mere materielle forhold, som for eksempel at markere sit etniske tilhørsforhold gennem brug af bestemt påklædning (fx sari eller kalot) eller bestemte symboler (fx kors eller burka).

F

Flygtning

En flygtning er en person, der er forfulgt i sit hjemland og er flygtet af frygt for at miste livet, blive tortureret, fængslet eller på andre måder få krænket sine menneskerettigheder i hjemlandet. Det er dog ikke alle, der flygter fra deres hjemland, der er flygtninge. En person bliver kun defineret som en flygtning, hvis årsagerne til at personen føler sig forfulgt og er flygtet, har at gøre med personens race, religion, nationalitet, politiske holdning eller tilhørsforhold til en særlig social gruppe.

Fordom

En fordom er en forudfattet – ofte negativ – holdning, som typisk er dannet på et mangelfuldt eller forkert grundlag, og som man er utilbøjelig til at ændre. Man kan altså sige, at det er en dom, der er dannet forud for en sikker viden – derfor: for-dom. Fordomme kan være både positive og negative, og omfatter ofte grupper af mennesker. Et eksempel på en negativ fordom er, at alle romaer er tyvagtige, mens en positiv fordom kan være, at alle asiatiske børn er gode til matematik.

G

Generalisering

At generalisere betyder, at man tager enkelte personer, emner eller objekter og snakker generelt om dem. Det vil sige at man, på baggrund af enkeltstående erfaringer eller observationer, snakker om det man har erfaret eller observeret som om det gælder i alle lignende tilfælde. Et eksempel kunne være, at man omtaler svenskerne som nogle der ikke har humor, fordi man engang har mødt en humorforladt svensker. I dette tilfælde generaliserer man, da det jo næppe er alle svenskere der mangler humor, selvom det gælder for nogle.

I

Identitet

Identitet er et relativt nyt begreb og bruges som regel til at sige noget om de træk ved en person, der kendetegner og som gør en person forskellig fra alle andre. På denne måde minder begrebet ’identitet’ meget om et begreb som fx ’personlighed’. I gamle dage snakkede man ikke så meget om identitet. Identitet handlede mere om ydre ting, såsom det sted man var opvokset, og hvad ens forældre lavede. Det var den slags faktorer, der var med til at bestemme, hvem man var, og hvad man ville blive, fordi man ofte gik samme vej som ens forældre. I dag spiller identitet en lidt anden rolle. I dag taler vi om, at vi i højere grad end tidligere selv er med til at bestemme, hvem vi er, og ikke behøver at være det samme som sine forældre. Det hænger blandt andet sammen med, at vi har langt flere valgmuligheder, end man havde i gamle dage fx i forhold til uddannelse, fritidsinteresser osv. Vi er derfor mindre tilbøjelige til at følge i vores forældres fodspor.

Imam

Ordet imam er arabisk og betyder ‘leder’, og i daglig tale bruges ordet primært om en islamisk lærd, der leder bønnen i en moské. I Danmark har en imam en række funktioner, der minder om dem, som en kristen præst traditionelt har haft. For eksempel fungerer han som sjælesørger og som en personlig rådgiver, den enkelte muslim kan henvende sig til, når man skal forholde sig til sig selv og samfundet.

Indvandrere

Indvandrere er personer, der er tilflyttere til et land, som de har til hensigt at bosætte sig i for et længere tidsrum. I Danmark er der imidlertid ikke fri indvandring, og der er forskellige regler for indvandring afhængigt af om en indvandrer kommer til landet som fx flygtning, asylansøger, for at arbejde eller for at gifte sig med en dansker.

Når man taler om indvandrere i Danmark, skelner man ofte mellem forskellige generationer af indvandrere. Førstegenerationsindvandrere refererer til den første generation af en familie til at bosætte sig i et land, og er med andre ord ikke født i landet. Andengenerationsindvandrere refererer til den næste generation af indvandrere, hvilket vil sige børnene af første generation. Sidstnævnte er altså født og opvokset i landet, men har deres familiemæssige oprindelse i et andet land.

I debatten omkring indvandrere, vil man også ofte høre, at der skelnes mellem indvandrere og efterkommere. Efterkommere skal forstås som en samlebetegnelse for de generationer af indvandrere, der kom efter første generation.

Inklusion

Begrebet inklusion dækker over alles lige ret til deltagelse i fællesskaber.

K

Konvertere

At konvertere er, når man skifter religiøsitet.

Kultur

Kultur er et begreb, der bruges på mange forskellige måder og i mange forskellige sammenhænge. Når man skal forstå hvad kultur er, kan man se på begrebet i forhold til begrebet natur. Man kan så sige, at alt det som er medfødt (fx fingeraftryk og udseende) er naturligt, mens kultur dækker over de ting, vi lærer gennem kontakten med andre mennesker i det miljø eller samfund, vi vokser op i (fx synet på rigtigt og forkert, normer for god opførsel, osv.). Vi bliver med andre ord påvirkede af de mennesker vi færdes iblandt og det miljø, vi er omgivet af.

Overordnet set kan man sige, at kultur dækker over en gruppe menneskers fælles tro, værdier og normer. Tit taler man om kultur i forbindelse med nationalstater, og her forstås kulturen som noget, der eksisterer indenfor de enkelte landes grænser. Hvis man ser kultur på den måde, så forstås den danske kultur for eksempel som, at man i Danmark har fælles traditioner, værdier og måder at tænke og handle på, som hænger sammen med, at man netop er vokset op i Danmark.

Den kultur, der knytter sig til det land man er vokset op i, er dog blot én af mange kulturer, som man kan være del af. Kultur kan nemlig også sagtens gå på tværs af landegrænser og knytte sig til forhold som fx religion. I debatten om indvandrere i Danmark, tales der eksempelvis om ’kristen kultur’ eller ’muslimsk kultur’. Her tænkes der på værdier, normer og måder at tænke og handle på, der knytter an til at en gruppe menneskers religion snarere end hvilket sted, de er vokset op.

Kultur er ikke en fast størrelse, men forhandles løbende mellem den gruppe af mennesker, som kan siges at tilhøre den samme kultur. I Danmark diskuteres det fx ofte, hvad der er de vigtigste danske værdier, og hvad der er de rigtige måder at gøre forskellige ting på.

L

Ligebehandling

Ligebehandling betyder, at alle kan deltage i samfundet på lige fod – uanset alder, handicap, køn, race, etnisk oprindelse, seksuel orientering, tro eller religion – og at alle er beskyttet af loven på samme måde. Ligebehandling indebærer, at man tager afsæt i det enkelte menneske og sørger for, at han/hun har samme muligheder som andre borgere i samfundet.

M

Majoritet

Begrebet majoritet dækker over den gruppe mennesker, som udgør flertallet i det land, de bor i.

Mangfoldighed

Mangfoldighed betyder i virkeligheden forskellighed. Når man taler om Danmark som et mangfoldigt samfund, betyder det, at Danmark er et land, hvor befolkningen er sammensat af mennesker som fx har vidt forskellige uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle baggrunde. Et mangfoldigt samfund er med andre ord et samfund, hvor ikke alle mennesker er ens, og hvor der er plads til forskellighed.

Menneskerettigheder

Menneskerettighederne er 30 umistelige rettigheder, der er fastsat i FN’s menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Rettighederne er umistelige og tilkommer ethvert menneske. Menneskerettighederne deles ofte op i tre kategorier: 1. Borgerlige og politiske rettigheder (fx ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed), 2. Sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder (fx retten til mad, social tryghed og uddannelse) og 3. Solidariske – kollektive rettigheder (fx retten til fred og sikkerhed og et miljø der er værd at leve i).

Minoritet

Begrebet minoritet dækker over en gruppe mennesker, som udgør et mindretal i det samfund, de lever i. At de udgør et mindretal skal forstås på den måde, at de adskiller sig fra flertallet, fx med hensyn til hudfarve, sprog, seksualitet eller andet. I den offentlige og politiske debat i Danmark taler man ofte om etniske minoriteter. Her tænkes der på mindretal, hvis kulturelle identitet (etnicitet) adskiller sig fra flertalsbefolkningen i det land, hvor de bor.

Multikulturelt samfund

Et multikulturelt samfund betyder, at samfundet er sammensat af mennesker med mange forskellige kulturelle baggrunde.

Myte

En myte er en opdigtet fortælling, der har helt eller delvis mangler grundlag i virkeligheden. Nogle myter kan være ganske harmløse, som fx myten om at månen skulle være lavet af grøn ost, mens andre myter kan være urimelige eller direkte skadelige, fordi de er med til at udbrede fejlagtige fortællinger som om disse var sande. En udbredt myte i Danmark er fx, at de fleste indvandrere er kriminelle. Denne myte støder man på jævnligt, og grunden til at den kan være skadelig er, at den kan være med til at skabe fordomme overfor indvandrere blandt mennesker, der ikke formår at skelne mellem myte og fakta.

N

Norm

En norm dækker over, hvad der er forventet eller acceptabel opførsel i bestemte situationer. Fx er det en norm, at man takker for maden efter endt måltid eller siger ’god morgen’ til sine kolleger, når man møder på arbejde. Normer er ofte kulturelt bestemte, hvilket kan skabe forvirring eller misforståelser, når kulturer mødes. Fx er det ikke ualmindeligt at bøvse ved bordet i Kina, mens dette anses for meget uhøfligt i Danmark.

P

Polarisering

Polarisering handler om processer, hvor gruppers identiteter, holdninger og livsvilkår bevæger sig længere væk fra hinanden eller kommer til at stå i et modsætningsforhold til hinanden.

R

Racisme

Racisme dækker oprindeligt over den forestilling, at nogle menneskeracer er overlegne i forhold til andre. I dag taler man imidlertid også ofte om kulturracisme, der ligner den traditionelle form for racisme, idet den tager udgangspunkt i, at der findes forskellige kulturer, og at nogle kulturer er overlegne i forhold til andre. Ud fra disse definitioner af racisme er en racist en person, der dømmer, forskelsbehandler, nærer had til eller har fordomme overfor mennesker udelukkende fordi, de har andre fysiske og kulturelle særpræg end ens egne.

S

Sekularisering

Sekulariseringen betyder, at staten og lovene er adskilt fra religiøse love og traditioner. Derudover mente man også, at det var en måde, man kunne undgå en for stor islamisk indflydelse.

Stereotyp

En stereotyp er en forenklet generalisering, som kan udtrykke både positive og negative holdninger, og bruges ofte til at systematisere og karakterisere grupper uden at tage højde for deres individuelle forskelle. Stereotyper er ofte forbundet til fx nationalitet, alder, socialgruppe, køn eller etnicitet, og eksempler på stereotype forestillinger kunne være, at arbejdsløse ikke gider lave noget, at indvandrerdrenge er ballademagere, at blonde piger er uintelligente eller at tyskere er seriøse og arbejdsomme. Da stereotyper som regel vokser ud af fordomme, bliver de ofte negative.

T

Tolerance

At have tolerance eller at være tolerant betyder, at man tåler andres tanker og meninger, til trods for at man selv er uenig. Derfor er en forudsætning for tolerance, at man ikke er enig i de tanker og meninger, man tolererer. Man kan altså ikke tale om tolerance overfor ting, man selv er enig i. Intolerance er det modsatte af tolerance og betyder altså, at man ikke tåler andres holdninger og meninger, hvis man ikke selv er enig heri.

Tradition

Traditioner er de handlinger, skikke, værdier eller procedurer, som i et samfund gentages igen og igen, år efter år og som mere eller mindre uforandret gives videre fra en generation til den næste. Traditioner opleves ofte som selvfølgeligheder og kan derfor være sejlivede og vanskelige at forandre. Traditioner kan eksempelvis være bundet op på årets fester (fx jul og påske), men også på materiel kultur (fx mad og klædedragt) eller mundtlig overlevering (fx folkesange og eventyr).

V

Værdi

En værdi udtrykker en bestemt opfattelse af, hvad der er ønskværdigt, og hvad der ikke er det. Værdier er derfor som oftest forbundet med moralske overvejelser og kommer til udtryk gennem den måde, vi umiddelbart lever på.

Alle mennesker lever deres liv på grundlag af værdier, der ofte er grundlagt på et tidligt tidspunkt i deres liv. Undersøgelser viser, at værdier ofte grundlægges i barn- eller ungdommen, og at de værdier der grundlægges først i livet, fx religiøse værdier, er sværere at ændre end værdier, der grundlægges senere i livet, fx politiske værdier.